Drømmebolig i Toscana

Andel i skøn ferie-lejlighed til salg

dsc01680
Se nærmere her.

En perle på Møn

Sommerhus til salg – Ulvshale Strand

Møn1fin fladNu kan du købe dette skønne sommerhus på Møn. Se nærmere her. Eller se salgsopstilling, billeder mv hos EDC Møn

Digitale snyltere skaber nye vilkår for medierne

Skal man grine eller græde? Jeg ryster nok nærmere på hovedet over nyheden om at Google nu er begyndt at dele penge ud til digitale projekter, de finder lovende. Og det er ikke en gang småpenge – alt i alt 27 millioner Euro vil Google fordele fra sin Digital News Initiative Innovation Fund. 

Bevares, det lyder da fint, ikke mindst for den svenske startup-virksomhed Bambuser, der for nylig som de første i Norden fik del i Googles pengeregn, nærmere bestemt en kontant støtte på 6 millioner svenske kroner.

Mere interessant var det i min optik, da Schibsteds øverste chef Ole Jacob Sunde for nylig tog bladet fra munden og delagtiggjorde offentligheden i sin fortørnelse over, at Google og Facebook  har snuppet en årlig annonceomsætning på ca. 4 milliarder norske kroner fra  de traditionelle norske medier uden at bruge så meget som en krone på original journalistik. En repræsentant for Google i Norge svarede med påtaget forundring, at Google da så sandelig var parat til at samarbejde med norske medier.  Det skulle da bare mangle.

Alle bør have interesse i en mangfoldig og levende presse udtalte Google-manden Jan Grønbech i samme anledning til branchesitet kampanje.com og henviste dermed netop til sit firmas Digital News Initiative Innovation Fund.

Hverken 27 millioner Euro i mediestøtte  fra Google eller Facebooks stående invitation til medierne om at få fingrene i nogle af det sociale medies annoncekroner via Instant Articles er i virkeligheden mere end et lille bitte stykke plaster på en åben pulsåre. Sandheden er, at de etablerede kvalitetsmedier i Danmark, Europa og for den sags skyld resten af verden står overfor en udfordring af helt andre dimensioner.  De forsøger ganske vist alle at spare og effektivisere, men bruger (heldigvis) også stadig mange millioner på at producere kritisk og uafhængig journalistik.

Men strømmen af annoncekroner, som hidtil har været med til at drive værket, forsvinder i stigende fart til nye aktører, som ikke har ansat en eneste journalist eller fotograf. Først og fremmest til Google og Facebook.

Mere perspektiv er der nok i et andet initiativ fra Google, der ikke handler om almisser forklædt som støtte til lovende startups men i bedste fald kan holde håbet om en i det mindste lidt mere retfærdig deling af indtægterne i live. Det handler om Accellerated Mobile Pages , som ligner et brugbart stykke værktøj for medievirksomheder, der vil med på det mobile tog – selv om det er længe siden, at det forlod perronen. Men om det bliver en fair deal for medierne eller bare endnu et forsøg på at slå mønt på andre folks indhold, bliver spændende at se. Lidt for spændende , efter min smag.

Avila – The Wailin’ Jennys

Jeg ville gerne have været til Tønder Festival i 2015 for at høre den canadiske trio The Wailin’ Jennys. De synger fantastisk og har udgivet nogle fantastiske plader. Sangen “Avila” er fra deres tredje Album “Firecracker” (2006).

Læse mere om bandet her

I will not rest
Until this place is full of sunlight
Or at least until the darkness
Is quiet for a while
And we will not wait
For that murder to come calling
The night will simply fall
And the morning will rise

My Back Pages – Bob Dylan

Et mindeværdigt klip fra en koncert til ære for Bob Dylan. Anledningen var hans 30 års jubilæum som kunstner, og alt, hvad der kunne krybe og gå var på scenen i Madison Square Garden, New York den 16. oktober 1992.  Aftenens backingband var ledet af guitaristen G.E. Smith og med sig havde han trommeslagerne Jim Keltner og Anton Fig, bassisten Donald Dunn, guitaristen Steve Cropper samt Booker T. Jones på keyboards.

Helt vildt blev det hen imod koncertens slutning, da Bob Dylan selv, efter at have sunget “It’s Alright Ma…” fik følgeskab af Roger McGuinn, Tom Petty, Neil Young, Eric “Slowhand” Clapton og George Harrison. De tog hver især et vers af “My Back Pages”, Clapton og Young diverterede med hver sin guitarsolo. Fællessang af den fineste skuffe.

My story from Japan

psI am proud to contribute to this magazine and to support the great work of the International Federation of Red Cross and Red Crescent’s PS Centre. The magazine is also available in french and spanish

http://www.pscentre.org/wp-content/uploads/coping_0709_EN_small.pdf

When Reiko Takeda leaves her home for work in the morning she always makes sure the tank of her car is at least half full. Since the Great East Japan Earthquake on 11 March 2011, followed by a tsunami and the worst nuclear accident since Chernobyl, many Japanese still have a sense of anxiety and uncertainty that won’t go away. A key experience for many affected Japanese was that a full tank of fuel is essential to escape a dangerous situation under chaotic circumstances.

Continue reading…

Cricket – As explained to a foreigner

You have two sides, one out in the field and one in. Each man that’s in the side that’s in goes out, and when he’s out he comes in and the next man goes in until he’s out. When they are all out, the side that’s out comes in and the side that’s been in goes out and tries to get those coming in, out. Sometimes you get men still in and not out.
When a man goes out to go in, the men who are out try to get him out, and when he is out he goes in and the next man in goes out and goes in. There are two men called umpires who stay out all the time and they decide when the men who are in are out. When both sides have been in and all the men have been out, and both sides have been out twice after all the men have been in, including those who are not out, that is the end of the game.